30. marts 2010
Pressemeddelelse fra Islands Institut for Rygmarvsskader (ISCI)
5.000 underskrifter overrakt til repræsentant fra WHO
– ros til islandsk initiativ
Auður Guðjónsdóttir – operationssygeplejerske og bestyrelsesformand for Islands Institut for Rygmarvsskader (ISCI) – mødtes med WHO's regionale direktør for Europa, Zsuzsanna Jakab, og overrakte hende mere end 5.000 underskrifter fra indbyggere i Norden, som opfordrer Verdenssundhedsorganisationen til at sikre, at man gør en fælles international indsats for at finde et middel mod rygmarvsskader.
I december sidste år blev tv-kampagnen "Den lammede marionetdukke" vist i Island, Danmark, Sverige, Finland, Norge og på Færøerne i tre uger, og i løbet af denne periode blev der indsamlet mere end 5.000 underskrifter i en nordisk underskriftsindsamling, som opfordrer WHO til at sikre, at der gøres en fælles internationalt indsats inden for forskningen i rygmarvsskader.
Jakab roste det islandske initiativ og forsikrede Auður Guðjónsdóttir om, at alle forslag ville blive gennemgået omhyggeligt.
Islands Institut for Rygmarvsskader (ISCI) administrerer en international database over nyskabelser inden for behandlingen af rygmarvsskader. Den webbaserede database er på engelsk, spansk, arabisk, russisk og kinesisk.